Dansker i livsfare


Her kan I læse lidt om min  overlevelse på Atlanten i 2010'


I en ny programserie på TV 2 ser vi de autentiske optagelser fra katastrofer, hvor danskere har været i livsfare


Waverunner har vi desværre ikke mere da jeg forliste med hende i en stor storm i maj 2010. Dette kan I se mere om nedenunder.


                      

            Sail More Work Less




                                   Hjemmeside

                           

Waverunner ligger fore anker i cariben klar til hjemtur


'Danskere i livsfare - fanget mellem liv og død

 

                                Historie På Tv /aviser                                


Jeg er med i en serie af i alt tre programmer, hvor TV2 fokuserer på dramatiske historier om danskere fanget mellem liv og død. Disse programmerr hedder "Danskere i Livsfare" Programmerne er kommet til ved hjælp af fremragende autentiske optagelser, der er lavet af de involverede personer. I dag er de fleste af os altid i besiddelse af et kamera, og mange af de utrolige redninger er derfor dokumenteret på billeder eller video.


Danskere bliver hvert år fanget i dramatiske situationer rundt om i verden. Det er begivenheder, der sjældent tegner de store overskrifter herhjemme, men det ændrer livet for de involverede for evigt.


TV 2 har fundet nogle af de mest spektakulære og dramatiske redningshistorier om nogle af de danskere, der døde i verden - og overlevede - dette blev til tre programmer


Avisudklip - se link nedenfor


1. maj 2010 lettede Waverunner anker i Caribien og sat kursen mod Frankrig, som skulle være det næste stop.

Det forventedes, at turen til Frankrig ville vare ca. 18-20 dage. 

Planen var at Waverunner skulle gå nord for Bermuda, op til Halifax, hvorefter kursen skulle gå øst til Cherbourg, Frankrig. Men rejsen sluttede omkring 300 sømil ud for Newfoundland.


Med ombord var Skipper Henrik Elmer og gasterne Ole og Kim.

 

Henrik skriver i logbogen den 9. maj kl. 14:59:


Position: 35,6,9 ° N, 61,59.19 ° W. Hastighed: 8 knop, Kursus: 15 grader. Vi har nu efter 1 dag uden vind igen vind i sejlene. Vi har 12 sekunders meter, og vi forsøger at finde Golfstrømmen for at hjælpe med at fremskynde båden. Vi er alle i et højt humør. Vi har set ca. 50 delfiner og en lille hval. Vi har nu sejlet små 1200 sømil.


Fra d. 11. - 14. maj prøver Henrik, Kim og Ole at komme ud af lavtrykket.


"Barometret faldt på et tidspunkt til lavt tryk." Først røg sejlene, så røg motoren. "Fortæller Henrik Elmer.


14. maj er båden igen på ret  køl igen, men Waverunner har sendt SOS meddelelse, og den canadiske kystvagt har fået kontakt med båden og besætningen via SOK.


Henrik fortæller:

Vi "tog" på nødknappen, fordi vi ikke vidste, om båden ville gå ned. Vi tog vand ind gennem lugerne, og det kunne have været spørgsmål om liv eller død. Efter 6-8 timer efter nødkaldet kom der et Herkules ud til os der cirklede omkring os. Først kunne de ikke se os, fordi vi var væk i bølgerne. Til sidst kaldte de over radioen for at høre om det var os med den orange mastetop. Og det var det! "


Bøglerne var for store til at vi kunne reddes via flyet så vi fik besked på at Coast guard fra Canada var på vej. 

Senere kom der en coaster frem til os, de havde fået stående ordrer fra kystvagten på at blive hos os. Det var umuligt at komme over på den da vejret var for vildt, men vi havde et radiopald med det hver time og de holdt øje med at vi ikke sank. Coaster får besked på at blive og holde øje med os indtil den canadiske redningstjeneste når frem.

 

På det tidspunkt vidste ingen, hvor længe der ville gå, før den canadiske kystvagt kunne have en båd ved Waverunne. Det kunne vare dage. Og der var ca 20 andre både, der havde problemer.

Waverunner var længst fra den canadiske kyst.

Undervejs prøver Henrik, Kim og Ole at pumpe vand ud så godt de kan, men på et tidspunkt bliver det for meget.

"Jeg slog min nakke og ryg og mistede en tand, fortæller Henrik og fortsætter," Ole slog også sin ryg, for vi blev kastet rundt. "


"Vi snakkede godt sammen, Kim havde radio kommunikation og Ole hjalp hvor der var brug for det. 

"Vi fik ikke ret meget at spise," konstaterer han tørt, han  tabte 10 kg fra d. 10.-19. maj.

Den 15. maj ankom den canadiske kystvagt Waverunner's besætning til undsætning og Waverunner blev forladt på åbent hav og d. 17. maj kan besætning gå velbevarede i land i St. John's på Newfoundland. Waverunner bliv set en måned efter af en frnsk sjeler mod Azoerne Waverunner havde drevet ca. 650 sømil.

"Det var en stærk båd, den var 30-40% stærkere end mange andre stålbåde," siger Henrik.

Henrik har et godt råd til alle, der drømmer om langdistance.

"Du skal have en plan A, B og C,

se på

https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/har-du-vaeret-i-livsfare

http://www.sejlnet.dk/artikler/waverunners-bes%C3%A6tning-lander-i-kastrup-imorgen

http://www.sejlnet.dk/artikler/forliste-danskere-reddet-b%C3%A5den-waverunner-efterladt

http://www.sejlnet.dk/kalender/2012-03-27/danskere-i-livsfare-waverunner

https://ekstrabladet.dk/nyheder/krigogkatastrofer/article4165344.ece

https://www.bt.dk/udland/skippers-kone-vigtigst-at-de-blev-reddet

http://www.furuno.dk/da/case-stories/foredrag/

http://faxenyt.dk/?Id=3221

https://maritimedanmark.dk/?Id=7935

https://maritimedanmark.dk/?Id=7937

Hvis der er nogen avisklip eller tvklip som der mangle høre jeg gerne fra dig?

Vh Henrik Elmer

 

                                                            STOR TAK TIL


Canadiske myndigheder, canadiske kystvagt og Naval Air Station Halifax,

Søværnets Operative Kommando (sok) som reddede mig og mine 2 besætningsmedlemmer i 2010 på Atlanten i en voldsom storm.                                                                             

Første måltid efter 6 dage - skøøøøøønt 

CCGS Cygnus er et canadisk patruljerfartøj fra Cape Roger. Skibet kom i drift i 1981 og bruges til at overvåge fiskeriet langs Canadas atlanterhavskyst.


Vores organisation se på: 

http://www.dfo-mpo.gc.ca/about-notre-sujet/org/index-eng.htm

Design og beskrivelse historie om Cygnus


Cygnus er 62,5 m lang overalt med en bjælke på 12,1 m og et udkast på 4,0 m (13,12 ft). Skibet har en fuldt lastet forskydning på 1.465 lange tons (1.489 t), en bruttotegistreringstonnage (GRT) på 1.234 og en 370  netto tonnage (NT) .  Skibet drives af to Polar Nohab F212V 12-cylindrede gearet dieselmotorer køre en stilbare propeller og bovpropeller skaber 3,455 kW (4.633 hk). Dette giver fartøjet en maksimal hastighed på 16 knob(30 km / t). Fartøjet er udstyret med en Caterpillar 3304 nødgenerator. Cygnus bærer 401,00 m 3 (14,161 cu ft) dieselbrændstof, der giver fartøjet en rækkevidde på 10.800 sømil (20.000 km) ved 13 knob (24 km / t) og kan opholde sig i havet i op til 25 dage.


Skibet er udstyret med et flydække placeret over skibets skib og kan betjene en lyshelikopter af MBB Bo 105 eller Bell 206L typerne. I modsætning til søsterskibet Cape Roger blev Cygnus ikke bygget med en hangar. Patruljeskibet er bevæbnet med to 12,7 mm (0,50 in) maskingeværer. Skibet har et komplement på 19, med 8 officerer og 11 besætninger. Fartøjet har 23 ekstra køjepladser.


Servicehistorik

Skibet blev bygget af Marystown Shipyard på deres værftet i Marystown , Newfoundland og Labrador med værftet nummer 30. [4] Navngivet til konstellationen på den nordlige halvkugle blev patruljebåtet bestilt i maj 1981. Cygnus er registreret i Ottawa , Ontario og blev oprindeligt tildelt Coast Guard-basen i Dartmouth , Nova Scotia . Fartøjet blev senere overført til sin nuværende homeport på St. Johns, Newfoundland og Labrador .


Cygnus bruges primært til at patruljere Atlantic Canada fiskeri og kyst, især Grand Banks of Newfoundland.  I 1994 blev Canada og Den Europæiske Union i en tvist om fiskerirettigheder i canadiske farvande, hvor de to parter var uenige om, hvilken part der kunne fastsætte grænser for fangster. I juni var Cygnus under højden af ​​det, der blev kendt som piggvaren , blandt de kystvagtskibe, der blev udstationeret til at overvåge den europæiske fiskerflåde på de store banker. I 2014 gennemgik patruljeskibet en $ 1,2 mio. Ombygning ved St. John's Dockyard i St. John's med fokus på fornyelse af skibets stål.

Canadiske Forces Base Halifax (CFB Halifax) er Canadas østkyst navy base og hjem havn til Atlanterhavet flåde, kendt som Maritime Forces Atlantic.


Det er den største canadiske styrke base i forhold til antallet af udstationerede personale og er dannet af en sammenlægning af militære ejendomme beliggende omkring den strategiske Halifax Harbour i Nova Scotia.

Søværnets Operative Kommando (SOK), var Søværnets operative hovedkvarter i årene 1961 til 2014.

Søværnets Operative Kommando (SOK), var Søværnets operative hovedkvarter i årene 1961 til 2014. Hovedparten af opgaverne og personellet overgik herefter til Marinestaben i Værnsfælles Forsvarskommando.


Hovedkvarteret var sidst placeret to steder i Århus. Det administrative hovedkvarter, der havde ca. 150 medarbejdere, var placeret i Brabrand. Operationscenteret var placeret i en bunker i Havreballe Skov, ved Marselisborg slot og havde også ca. 150 ansatte, mange i døgnbemandede vagtfunktioner. Desuden var Joint Rescue Coordination Centre også placeret i bunkeren i skoven.

Copyright @ All Rights Reserved 2018


Der tages forbehold for fejl i tekster og oplysninger.

Teamelmer@teamelmer.com